VævsFillers

Med fillers kan du reducere og udglatte rynker ved øjnene, fjerne furer mellem øjenbrynene, ved næsen og rynker ved munden. Derudover kan fillers benyttes til at forme og øge volumen i læberne – for et fyldigere og mere ungdommeligt look.

Vi anvender kun ikke-permanente fillers som primært består af hyaluronsyre som er naturligt forekommende i vores krop. Fillers produktet som vi benytter består af en klar gele som har en glat konsistent. Resultatet der opnås ved denne vævsfiller skaber derfor et mere glat og naturligt udseende.

Hvad kan fillers hjælpe med?

Vævsfillers kan hjælpe dig med at:

  • Skabe fyldige læber
  • Reducere rynker omkring munden
  • Fjerne furer og rynker i panden
  • Fjerne furer mellem kind og næse
  • Fjerne mørke rande under øjnene
  • Opnå fylde i dine kinder

Konsultation

Under konsultationen vil du blive spurgt om det resultat du ønsker at opnå. Du bliver yderligere informeret om det forventede resultat.

Der oprettes en patientjournal, der vil indeholde informationer om dine helbredsforhold og medicinallergier.

Hvis du er gravid eller ammer, må du ikke blive behandlet med vævsfiller.

Billeder taget før og efter behandling er en integreret del af vores patientjournal for at dokumentere før-udseende og for at kontrollere resultatet ved fremtidig evaluering.

Forberedelse til injektion med fillers

Området skal være rent og fri af infektion. Du bedes ikke bruge makeup eller læbestift, når du møder til filler injektion.

Inden behandling kan området bedøves med en lokal bedøvende creme der påsmøres på behandlingsstedet eller ved at bedøve nerver til området. Herefter injiceres filleren uden at du mærker smerter eller ubehag.

Forløbet efter injektionen

Følelsessansen i det behandlede område er uændret.

Forbigående bivirkninger i de behandlede områder er blå mærker, hævelse og rødme. I 1 ud af 2000 behandlinger har man iagttaget bumselignende udslæt. Disse bivirkninger forsvinder på få uger uden mén.

Resultatet holder i 6-12 måneder afhængig af området og typen af injektion.

Hvis en bivirkning vedvarer, eller hvis der opstår usædvanlige symptomer, bør du konsultere din specialist.

Vedligeholdelse efter fillers Injektion

For at holde resultatet længst muligt, anbefaler vi at man holder sig væk fra steder med høj varme som saunaer samt undlade hård fysisk træning de første dage efter behandlingen. Varmen kan nemlig påvirke hvordan filleren sætter sig. Derudover skal du undgå at massere eller trykke på de behandlede områder, så filleren bliver hvor den skal. Vi anbefaler også brug af solcreme for at beskytte huden og forlænge effekten af behandlingen. 

FØR & EFTER BILLEDER

[wpr-template id="22393"]

Vævsfiller FAQS

Behandlingen tager typisk mellem 30 minutter til en time, afhængigt af den specifikke procedure og individuelle forhold.
De fleste patienter mærker kun et let stik. Vi anvender lokalbedøvende creme for at minimere ubehag under injektionen.
Resultaterne er ofte synlige med det samme, men det endelige resultat kan tage et par dage til en uge at manifestere sig, når eventuel hævelse aftager.

De fleste patienter kan vende tilbage til deres normale aktiviteter med det samme, men det anbefales at undgå intens fysisk aktivitet i 24-48 timer efter behandlingen.

Det varierer fra person til person, hvor tit du skal have gjort det igen for at vedligeholde effekten af fillerbehandlingen. Som tommelfingerregel er det en god idé at planlægge nye behandlinger hver 6-12 måneder. Nogle kan dog opleve at resultatet holder længere, og andre kan have brug for at komme oftere. Det er bedst at tale med din behandler om, hvad der vil fungere bedst for dig.

Som med alle kosmetiske procedurer er der potentielle risici. Disse kan inkludere hævelse, blå mærker, infektion, asymmetri og reaktioner på fillermaterialet. Det er vigtigt at vælge en erfaren behandler for at minimere disse risici.

[wpr-template id="23125"]
[wpr-template id="23126"]

Klar til forandring?

Start med en uforpligtende forundersøgelse

[wpr-template id="22266"]